Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

De fleste af os ser 4G som en menneskeret, og det er ikke noget vi tænker mere over. Det kan dog være en god ide at gøre det, alt efter hvor man befinder sig. For snart et år siden var forsvarsadvokaten Mette Grith Stage en tur i Nyborg statsfængsel for at holde et møde med en klient. Under besøget havde hun ikke slukket for netværksforbindelse på sin bærbare computer, da det nok er de færreste der ville tænke yderligere over dette.

Dette medførte at kriminalforsorgen valgte at politianmelde Mette Grith Stage for overtrædelsen. Sagen har verseret i tæt på et år, men for nylig faldt der så en “dom” i sagen. Senioranklageren i sagen har nemlig valgt at frafalde sigtelsen med den begrundelse, at Mette Grith Stage ikke havde til hensigt at begå noget strafbart.

Forsvarsadvokaten udtalte, at hun var tilfreds med frafaldelsen, da en dom på ens straffeattest, ser ekstra dum ud, når man er forsvarsadvokat. Samtidig understregede hun, at hun naturligvis ikke havde til hensigt at bryde nogle regler. Hun har dog tidligere udtrykt skuffelse overfor kriminalforsorgen. Netop fordi at sagen overhovedet er kommet frem i medierne.

Hun mener, at der er en hetz mod forsvarsadvokaterne, og der er da også flere der har været ude og udtale, at det har været unødvendigt med en politianmeldelse. Dette har senioranklageren altså bakket op om, ved at frafalde sigtelsen. Dermed kan Mette Grith Stage ånde tilfreds og lettet op, og ikke spekulere på en straffeattest med en anmærkning på.

Det var desuden også Mette Grith Stage, der tidligere på året blev bedt om at fjerne sin BH på et besøg i et arresthus. Dette betegnede hun som chikane, og kriminalforsorgen har da også efterfølgende meldt ud, at dette ikke var normal praksis.